Dette er en 'fiktiv beretning' om forfatterens forældre og bedsteforældre, siger flapteksten. Kaminsky er af polsk-jødisk afstamning, født i Schweitz 1923, boet i Polen, udvist i -68 og nu dramaturg og reporter i Zürich. Historien spænder over en periode på ca. 30 år fra 1890 og skildrer sideløbende to jødiske familier: Rosenbach i Stanislau, som består af fotografen Leo, hans smukke hustru Jana, datteren Malwa og Leo's bror Henner, fuldblods plattenslager. Den anden familie Kaminsky bor i Warszawa, dens tyranniske overhoved Jankl har med sin underkuede hustru 16 børn, heraf 11 sønner, som er så aktivt revolutionære, at de snart er på vej til Sibirien. De flygter til USA og danner et professionelt fodboldhold, og ved krønikens slutning gifter den flotteste af dem sig med den smukke Malwa Rosenbach, og de får sammen sønnen René. Historien fortælles med et sprudlende vid, det går over stok og sten, og som det siges s. 146: »Også religionen praktiseredes altid med ironi«, såberettes alt med en djævelsk og distancerende selvironi; intet slipper for latterliggørelsen, hverken jødechikanen ELLER jøderne. Det er et sandt festfyrværkeri af figurer, Og det forhindrer det større engagement, og bogen her bliver nok ikke een af litteraturens milepæle; men det er en go' historie, morsom og velfortalt.
