Books / fiction for children / roman

Nanna


Description


Nanna fortæller om sit besøg på det mystiske Stonehenge i England på den allermest magiske af alle nætter. En druide forvandles til en dæmon, som Nanna ser blive tilintetgjort. Men bagefter...

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2008

By

By

Karsten Boll

d. 4. Dec. 2008

Målgruppen er øvede læsere fra 4. klasse (9-10 år), som får 2. bog i en ny serie på 7 bøger om 7 forskellige børn, der hver fortæller deres uhyggelige historie. Forsiden og bagsideteksten skal nok i sig selv formidle denne fantasybog med Mårdøn Smets sigende tegninger.

Nanna fjernes fra den institution, hvor hun er, af sin påståede mor og dennes kæreste under dække af, at de er museumspoliti og er på jagt efter et gammelt keltisk smykke. Nanna tages med til Stonehenge, hvor hun ser en druide blive forvandlet til en dæmon, hvilket selv sker for hende senere. Historien er fortalt som tilbageblik, hvor de seks andre børn ind imellem kommer med kommentarer. Fantasy-historie, som godt kan læses selvstændigt, men helt sikkert danner et samlet hele. Sproget er letflydende, mundret og dialogrigt (lix 22,6). Mårdøn Smets manga-inspirerede tegninger henholdsvis i farve og sort/hvid understøtter meget fint handlingen.

Der er mange gode fantasy-bøger på markedet. Ideen med at skrive 7 bøger om 7 børn med hver sin fortællersynsvinkel virker spændende.

En god indgang til en spændende serie for mellemtrinnet (4.-6. klasse) med samme centrum, nemlig de syv børns og med forskellige synsvinkler og historier. Til selvlæsning og oplevelseslæsning.