Books / nonfiction

Narko i Danmark


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. Aug. 2014

Pænt antal læsere til en dokumentar om virkelighedens kriminalitet.

Her er så tredje bind i forlagets række af temabøger om forskellige aspekter af kriminel virksomhed i Danmark. De andre bind i serien er Drab i Danmark og Røveri i Danmark. Temaet for dette udpluk af virkelige kriminalsager er altså narko. Her er afsløring af et ecstasy-laboratorium, om hashklubber og fx en mulig international kokainliga i Nakskov. En sag har overskriften "Fra playboys til fanger", hvor en karakteristik af hovedmanden Peter bl.a. lyder. "Han var uden arbejde, men levede med store armbevægelser blandt andet kørte han i store biler. Han var kendt for at true til højre og venstre". Ubehagelig kombination, der dog også betyder, han netop tager derouten fra "playboy" til fange i 9 år. Blandt sagerne er fx også "Pusherstreets" lukning, vietnamesiske grupper der dyrker skunk, og gruppen "Piraterne", der indsmugler narko fra Holland til Danmark. De dokumentariske skildringer er korte og præcise, så de netop afspejler politiarbejdet som det i virkeligheden er, langt fra fx filmens verden.

Oplagt at sammenligne ovennævnte andre bøger i samme forlagsserie. Om narkokriminalitet i Danmark fx også Narko : opklaringen af Danmarkshistoriens største smuglersag af Willy Bangsholt.

En del læsere til virkelighedens kriminalhistorie på mange biblioteker.