Books / nonfiction / litteraturanalyser

Narnia og filosofien : løven, heksen og verdenssynet


Description


20 filosoffer og tænkere, der alle er dedikerede fans, har hver især skrevet et essay, hvor de bruger Narnia-bøgernes fiktionsunivers til at belyse filosofiske problemstillinger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. May 2020

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 18. May 2020

De elskede bøger om "Narnia" gemmer på masser af eviggyldige filosofiske problemstillinger, der her tages op af 20 filosoffer, der også er dedikerede fans. Til voksne læsere af "Narnia", der tillige har filosofisk interesse.

Forfatterne er alle filosoffer med indgående kendskab til "Narnia"-universet, skabt af C. S. Lewis, der selv havde store filosofiske og teologiske tanker bag sine bøger. De enkelte kapitler tager fat på forskellige filosofiske problemstillinger som bl.a. altruisme, dyd, moral og immoralisme, epistemologi, kønsroller, hedonisme og identitet, og bruger Lucys, Peters, Edmunds og Susans, og alle de andre karakterers udfordringer som eksempler. Vi kommer således omkring både Platon, Descartes, Hume, Nietzsche, Aquinas o.m.a., og hører om deres forhold til fx ondskab og godhed, kristne grundprincipper og klassisk etik, som det udspiller sig i "Narnia"-bøgerne.

Underholdende og tankevækkende læsning og man behøver ikke engang have læst "Narnia"-bøgerne for at kunne få noget med sig her, men hold op hvor får man lyst til at genlæse dem, hvis man har. Skribenterne tager deres emne og deres filosofi alvorligt og formår, at formidle nogle spændende filosofiske tanker, så alle kan være med.

Ringenes herre og filosofienHarry Potter og filosofien og Harry Potter og filosofien er i samme "The Blackwell philosophy and pop culture series", hvor man anskuer popkulturelle fænomener med filosofiske analyserRingenes herre og filosofien og er i samme "The Blackwell philosophy and pop culture series", hvor man anskuer popkulturelle fænomener med filosofiske analyser.