Books / fiction for children

Nataberne


Description


Pigen Bea vågner i den sene nattetime og ser sin brors natabe. Afsted springer de til byen, for der skal være abefest, og Bea bliver festens æresgæst. Her møder hun også lærerens, præstens og sin mors og og fars nataber. Spørgsmålet er - hvor er Beas natabe?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2011

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 21. Sep. 2011

En noget filosofisk anlagt billedbog/samtalebog for de lidt større billedbogslæsere fra 6 år,.

Forfatteren har tidligere fået udgivet et par tekster på dansk, men er ellers ukendt i Danmark. Har i sit hjemland modtaget flere priser. Illustrator er derimod en af vores store billedmagere. Denne historie er ifølge forfatteren, inspireret af menneskets forhold til aber og hvordan de i modsætning til mennesker - er uden hæmninger. Hovedpersonen pigen Bea, har det talent, at hun kan se nataber. De kommer i nattetimen mellem 2 og 3. Nataberne gestalter menneskets andet jeg, de er og gør det, man inderst inde ønsker sig, de er de uopfyldte drømme. Mor der ikke kan synge, men hendes natabe er sangerinde osv. Beas brors natabe henter hende, de skal til en gevaldig abefest. Der er masser af abekattestreger og undervejs møder de andre nataber på vej til festen: Læreren, præsten, mor og far. Bea undrer sig over, hvorfor hun ikke har en natabe. En tung fortælling både i tekst og billeder. Historien vil for mange ting, både være sjov, filosofisk og sige at børn ikke har brug for alter egoer. Efter de første sider er budskabet forstået, og teksten folder sig ikke rigtigt ud, temaet går i tomgang. Brøgger bruger flere teknikker bl.a computer, tegning og maling til de collageagtige billeder af Bea og de drillende, grotesk-udseende aber.

Dette tema om et alter ego, findes også i bl.a. Mørkebarnet, men ingen sammenligning i øvrigt.

En tung fortælling, som vil mange gode ting, men ikke forløses helt.



Information and editions