"Dorthe Gerlach har sunget på engelsk i country-og popprojektet Hush i en årrække. Nu folder hun i solorollen sangene ud på dansk, mens Hush-duoens andet medlem, Michael Hartmann, har produceransvaret. Den musik, der præger sangene, har en elektronisk og mange gange dansepræget attitude, og nogle steder har oplevelsen en lettere sørgmodig stemning. Titelnummeret er fint musikalsk set, men teksten har ikke stor dybde. Bedre er "Ingers ting", men det bliver aldrig dansk poesi i stor stil, som Dorthe Gerlach kommer med".