Retsmedicineren Julia Schwarz arbejder på at opklare mordet på en kvinde, der er blevet groft mishandlet, mens hun døjer med mareridt om sin egen fortid. For læsere af spændingsromaner.
Julia Schwarz er tilbage i andet bind af serien, er startede med Liget i mosen Her får vi mere at vide om hendes fortid, da gentagende mareridt om hendes bror og familiens fortid trænger sig på. Julia og kriminalkommissær Florian Kessler arbejder med sagen om en række mishandlede kvinder, der ender på Julias obduktionsbord. Til at begynde med er der ingen, der sammenkæder mordene, men da den formodede gerningsmand til det første mord, begår selvmord begynder politiet at lytte til Julias teorier.
Julia og Florian er velbeskrevede karakterer, og især Julia er nem at holde af. Hendes konflikt mellem jagten på en morder og hendes egne familiemareridt er på den ene side godt skildret, men på den anden side er det også med til sænke tempoet i fortællingen. Der er mange grafiske detaljer om obduktion og tortur, og opklaringen er spændende og ender i dramatisk opgør. De mange cliffhangers er med til at holde spændingen.
KæntringSnehvide skal dø har også en retsmediciner som hovedperson. Snehvide skal dø af tyske Nele Neuhaus er en lignende spændingsromanKæntring har også en retsmediciner som hovedperson. af tyske Nele Neuhaus er en lignende spændingsroman.