Nattens dæmoner

Får et par år siden fik spøgelser en renæssance indenfor gysergenren med filmen Paranormal activity. Det har medført, at mange andre har forsøgt sig. Nogle har været skrækkelige, men visse er sluppet meget heldigt fra det. Dette gælder for Nattens dæmoner.

Handlingen er absolut ikke nyskabende, og ideen med det hjemsøgte hus som fylder en families gøren og laden med skræk er mildest talt fortærsket. At der bringes paranormale eksperter ind som skal undersøgen sagen er jo også oplagt, men her fungerer det alligevel takket være en ulidelig intens stemning byggende på psykologisk angst frem for effekter og indvolde. James Wan har tidligere instrueret gysere som Insidious, 2010 og Saw, 2010. Bestemt en mand der har styr på genren og sit filmmæssige håndværk. Han har til lejligheden valgt at caste skuespillere, der fortrinsvis er kendt fra gyserserier på tv såsom "Hemlock Grove" og Bates Motel. Det fungerer ovenud godt.

Filmens helt store forbillede er naturligvis Tobe Hoopers sublime klassiker Poltergeist, 1982 og den 1970'er-kitchede The Amityville horror, men den er mere afdæmpet og spiller på nogle mere dystre elementer.

Filmen er faktisk rigtig uhyggelig. Undertegnede har nok set over 1000 gysere igennem årene, men jeg vil huske denne grundet dens evne til at skabe uhygge fuldstændig uden de gængse effekter, på trods af sin måske knapt så originale grundidé. Et værdigt indkøb.

Read the full assessment