Books / fiction for children / roman

Nattens vindue


Description


Tim vil redde onkel Svens sjæl. Han kommer ud på en farlig og uhyggelig rejse til Den Lyse Dal, hvor Svens sjæl er. Mon det lykkes for ham?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 2009

By

By

Vibeke Axelsen

d. 18. Mar. 2009

Bogen er til fritidslæsning for børn (fra 10 år), der i deres bogvalg opsøger gys. Den er udgivet i serien Let-gys. Denne hører til i sværhedsgrad tre.

Inddelt i 18 små kapitler fortælles om Tim, der vil redde onkel Svens sjæl. Sven har ingen sjæl og kan ikke få ro i sin grav, da han - i følge graver Rusts forklaring - var et ondt menneske, da han levede. Sjælen, forklarer han Tim, er en lille hvid blomst inde i kroppen. Hvis det går rigtigt til, flyver sjælen til Den lyse Dal, når et menneske dør, og hvis ikke forsvinder den bare. Handlingen begynder realistisk med Tim, der går sin rute med ugeavisen. Tim møder graver Rust på rutens genvej igennem kirkegården. En nat vågner han ved lyde, og graver Rust hjælper ham til at gå ud og finde onkelens sjæl. Han møder modstandere og prøver, som han bekæmper og løser dels ved hjælp af sit gode sind og dels ved hjælp af forskellige ting, som han har medbragt. Som vignet til hvert kapitel optræder den hvide blomst. Illustrationerne er sort/hvide tegninger. Forsiden med drage med mange synlige tænder og onde eller rettere søgende øjne skildret i voldsomme farver sælger bogen til læserne.

Serien tæller efterhånden mange bøger, og denne ligner i layout og sværhedsgrad. Denne kan man vel kalde en gyser med eventyrtræk.

For alle de efterhånden mange fans af serien vil denne også blive læst - måske uden den store refleksion men bare med gyset som krav til indholdet.