Games / computergames

Natural doctrine


Description


Rollespil. Japansk turbaseret RPG. Kæmp mod goblins, minotaurer og orker i en brutal fantasy-verden, hvor kun de stærkeste overlever. Du kan planlægge og sammenkæde dine angreb, så dit team gør mest mulig skade.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2014

By

By

Jacob Kobbernagel

d. 28. Oct. 2014

"Natural doctrine" er et strategisk rollespil med stor kompleksitet og høj sværhedsgrad. Det er interessant for inkarnerede unge og voksne rollespilsfans fra 14 år og opefter.

Hovedpersonen Geoff og hans to kvindelige ledsagere befinder sig i en fantasy-verden, hvor der opstår kampe mellem mennesker og andre racer som fx trolde og orker. Slagmarken befinder sig ved menneskenes sidste bastion kaldet Feste. Kampene er turbaserede og karaktererne kan ved hvert træk flytte sig inden for en bestemt rækkevidde og foretage forskellige handlinger som at åbne døre eller kister. Herudover kan man samle hele sit holds kræfter i et såkaldt linked attack, som bruges til at tildele fjenden stor skade. Det er helt i tråd med Darwins tankegang om at den stærkeste overlever.

Spillet har en meget høj sværhedsgrad og det betyder, at der kræves fordybelse, øvelse og tid for at mestre dette spil. Dets mangelfulde forklaring af kampsystemet kan give anledning til frustrationer. De grafiske elementer under kampene er ikke til stor hjælp, men øger derimod forvirringen. Det vil vække begejstring hos unge og voksne med erfaring med rollespil på konsoller. Det kan spilles fra 14 år og opefter. PEGI: 12 samt et berettiget ikon for vold og grimt sprog.

"Fire Emblem" til Wii er et andet taktisk rollespil, der minder om "Natural doctrine". Det hører også til blandt de sværeste i genren.


The libraries' assessment

d. 7. July 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 7. July 2017

Japansk turbaseret SRPG. Kæmp mod goblins, minotaurer og orker i en brutal fantasy-verden. Planlæg dine angreb, så dit team gør mest mulig skade. For unge og voksne.

Dette er et japansk rollespil, nærmere præciseret et SRPG, hvor du skal bruge dine strategiske evner til at sammensætte turbaserede angreb med dit team. Spillets historie opleves ud fra hovedpersonen Geoffs perspektiv. Han er ledsaget af de to kvindelige krigere, Vasily og Anka. Via det turbaserede kampsystem skal de sammen kæmpe mod store antal fjender, ved hjælp af sværd og magi. Historien har "survival of the fittest" som det gennemgående tema, alt i mens Geoff skal nedkæmpe horder af goblins for at sikre adgang til de ressourcer, der er livsvigtige for menneskeheden. Sproget er engelsk.

Som vi kender fra andre japanske rollespil fylder dialog mellem figurerne relativt meget - her dog i en mere afdæmpet facon. Historien er dog sekundær. Det primære indhold er de strategiske kampe, som både er komplekse og ekstremt udfordrende. Angreb skal linkes for at der kan forvoldes tilstrækkelig skade, og figurernes egenskaber skal vælges med omhu. Det er sparsomt med save-punkter, så man risikerer at hoppe langt tilbage, hvis en kamp går galt. Sværhedsgraden vil tiltale den store målgruppe til de hundesvære Soulslike-spil. PEGI: 12 og ikoner for vold og grimt sprog.

Sammenlignelig, dog ikke-japansk, er Divinity - original sin (Playstation 4), som også er turbaseret fantasy-RPG.