Books / nonfiction / biografier

Naturens spejl : maleren Harald Henriksen


Description


Om den danske maler Harald Henriksen (1883-1960) som var en af de sidste naturalister i dansk malerkunst. Med gengivelse af flere af hans malerier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2008

By

By

Søren Brunbech

d. 27. Oct. 2008

Mest henvendt til læsere med interesse for dansk kunst, men kan også med sine smukke naturalistiske naturgengivelser være til inspiration for læsere med akvarelmaling som hobby.

Ole Lindboe står bag udgivelsen af en lang række monografier over ikke så fremtrædende danske kunstnere. Her præsenterer han maleren Harald Henningsen (1883-1960) der, modsat sine samtidige som Weie og Lundstrøm, holdt fast i en naturalistisk form livet igennem. Sønnen Harald Henriksen har samlet billeder og facts om faderens karriere og Klaus Rifbjerg skriver i forordet om en kunstner der er gået gennem det tyvende århundredes bråvallaslag mellem de kunstneriske ismer uden ulivssår og viderefører den stolte tradition for naturmaleri. Og så indeholder bogen en lang række vellykkede gengivelser af meget smukke farvetræsnit, akvareller og oliemalerier med motiver fra storbyen og især fra den danske natur.

Bogen er den eneste monografi om kunstneren. Med sit gode billedmateriale svarer den til de øvrige i Ole Lindboes efterhånden lange række af bøger om lidt mindre kendte danske kunstnere.

En præsentation af en temmelig upåagtet dansk maler, Harald Henriksen, der her fortjent bliver bragt frem i lyset. Op gennem 1900-tallet fastholdt han en naturalistisk stil, og bogen gengiver en lang række af hans smukke billeder med den danske natur som motiv.