Books / fiction / digte

Naturhistorier : digte og afsøgninger


Description


Digte som tematiserer eksistentielle emner i det menneskelige liv, fra det almindelige hverdagsliv til mere fantasifulde og drømmeagtige scenarier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2019

By

By

Henrik H Pedersen

d. 12. Apr. 2019

Digte som tematiserer eksistentielle emner i det menneskelige liv, fra det almindelige hverdagsliv til mere fantasifulde og drømmeagtige scenarier. For læsere af klassisk dansk digtning og na1turlyrik.

Digtsamlingen er inddelt i seks afsnit, hvor både mennesker, tiden og naturen er i centrum. Digte som afsøger forskellige aspekter af menneskelivet i både genkendelige og mere surreale billeder. Her findes både digte om kærligheden, bønner og digte om rejser samt det levede og erfarede liv. Desuden skriver forfatteren "kloge ord" eller fyndords-lignende digte som fx "Man skal ikke tro/man bliver klogere fordi/man er så oplyst". Bogen er delvis illustreret med grafiske s/h kultegninger af Lars Mikkes. Forfatter Ida Hamre er født i 1941 og har fortrinsvis udgivet forskningslitteratur. Hun debuterede som lyriker i 2011 med den haikuinspirerede I det fri.

Vedkommende og troværdige digte fra både den menneskelige hverdag og naturen, ofte krydret med surreale billeder. Digtene er generelt for et ældre publikum og kan læses af mere uvante lyriklæsere.

Flere af de fyndordslignende digte får en til at tænke på Piet Hein.