Books / nonfiction

Naturvin : et møde med naturlig vin, dens ildsjæle og pionerer


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 2017

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 29. Mar. 2017

Naturvin er på fremmarch i tidens fokus på miljø og rene fødevarer og det understøttes af en udbredt lancering på førende gourmetrestauranter. Primært for naturvinentusiaster.

Forfatteren er importør af naturvin og fortæller ud fra egen personlige vinkel om sine oplevelser med vinen, der blev til en passion. Læseren bydes indenfor i en verden fuld af spændende smagsoplevelser med en ny metode til fremstilling af vin, som bliver skabt med håndplukkede fermenterede druer uden tilsætning af gær, svovl eller anden kunstig hjælp. Man tages med sig på en rejse fyldt med vinoplevelser fra Paris via det franske vinland med afslutning i Barcelona. Undervejs krydres bogen med madopskrifter og fællesskab om vinen - såvel blandt dedikerede vinmagere og sammen med ligesindede over vin og mad. Bogen er illustreret med farvefotos af flasker, åsteder og personer.

En bog der primært er båret af et indbydende fotografisk layout, personlig dedikeret begejstring, kærlighed til og farverige oplevelser med naturvinen. Derimod indskrænker genrens normale formidling af smagsindtryk sig her generelt til udtryk som fx god og formidabel. Man får ikke meget indtryk af, hvad der adskiller de enkelte vine, og det fremgår ikke klart, hvordan en naturvin smager, eller hvordan den adskiller sig i smag i forhold til traditionelle vine. Bogen formår at smitte med sin entusiasme, men fremstår også ofte lidt ustruktureret, indforstået og privat i sit fokus på egne oplevelser.

Der er ikke andre bøger om naturvin.