Games / computergames

Need for speed - payback


Description


Racerspil. Tyler, Jess og Morgan er bilglade forbrydere, der under et kup i Fortune Valley blev forrådt af deres kumpaner. Nu er de tre ude efter hævn og målet er "The House", et forbryderkartel, der styrer hele staten.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2017

By

By

Henrik Schou

d. 9. Nov. 2017

Tyler, Jess og Morgan er bilglade forbrydere, der under et kup i Fortune Valley blev forrådt af deres kumpaner. Nu er de tre ude efter hævn og målet er "The House", et forbryderkartel, der styrer hele staten. Fra 10 år.

Fortune Valley er et åbent område man kan udforske i forskellige biler. Kortet viser den Las Vegas-agtige by Silver Rock, bjerge, kløfter, ørkener og store skovområder - men vigtigst af alt, så er der veje: ræs-indbydende veje. Spillets missioner, som er fordelt rundt på kortet, byder på racerløb og ulovlige gaderæs, inspireret af Fast and the furious. Udover historien om Tyler, Jess og Morgan's kamp om at få hævn over The House, er der massevis af andre sidemissioner, hvor spilleren kan tjene penge.

Til trods for en stor varieret verden at udforske og grafik i topklasse, så virker resten af Payback middelmådigt. Historien er b-films banal og lineær, fysikken i racerløbene er forsimplet og spillet mangler fartfornemmelse. Selv den store åbne verden blegner, når man ikke rigtig kan bruge den til andet end at køre rundt i. Dertil kommer at man skal spille de samme missioner om og om igen. På engelsk. PEGI: 12.

EA har næsten formået at udgivet et nyt Need for speed-spil på årlig basis siden slutningen af 1990'erne, så der er efterhånden nok at tage af. Det seneste er (Playstation 4) fra 2015.


Berlingske tidende

d. 8. Dec. 2017

By

By

Jacob Riis

d. 8. Dec. 2017