Nenia : digte

Dødens væsen er et af de centrale motiver i PMSs forunderlige og fascinerende forfatterskab og som i hans lyriksamlinger, alle fra de seneste år, har vundet større klarhed. Titlen pånærværende samling er det latinske udtryk for dødsklage eller klagesang, sørgesang, og som sådan er bogen bygget op. Digtene er grupperet i 6 afsnit, hvoraf det indledende, »Millennium« opridser etverdensbillede, der er hærget af katastrofer, krig, udslettelser, opbrud, tomhed, død. »Emblemer« rummer digte, der refererer til billedmæssige oplevelser/møder med døden. I »Årstidernesforsamling« skildres forhold mellem kærligheden og døden som dele af livets kosmiske cirkel. Bogens 4. afsnit, »Vinteren«, beskriver/symboliserer dødens surreelle verden som livets virkelighed, ogi »Rejserne« bevæger digteren sig ind i et dødsrige, hvorfra han betragter livet: / vi er i det uvisse / hvorom vi intet ved / men synes at kende / en by et land / en verdensdel / ... / men selvluften smerter / og kærtegn og vandet;/ havet erindrer vi kun; / vi genkender billeder /. - Bogens sidste afsnit, »Afskeden«, er digterens apokalyptiske status over livet og dødens væsen. - Envægtig, væsentlig og fængslende lyrisk titel.

Read the full assessment