Games / computergames

Neptunia reVerse


Description


I landet Gamindustri raser konsolkrigen. Gudinden Neptunia rammes af hukommelsestab og begiver sig ud på en rejse for at genvinde sin hukommelse og besejre de mange monstre, der hjemsøger Gamindustri. Fra 14 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. June 2021

By

By

Henrik Schou

d. 14. June 2021

I landet Gamindustri raser konsolkrigen. Gudinden Neptunia rammes af hukommelsestab og begiver sig ud på en rejse for at genvinde sin hukommelse og besejre de mange monstre, der hjemsøger Gamindustri. Fra 14 år.

Neptunia er et klassisk japansk rollespil, hvis univers og karakterer er en satire over konsolkrigen mellem Xbox, Playstation, Wii og Sega. Spilleren er gudinden Neptune (en reference til Sega Neptune), der udforsker landet Gamindustri og samler en gruppe af helte og gudinder omkring sig i klassisk rollespilsmanér. Der er 27 karakterer at vælge imellem til de turbaserede kampe, hvor man kan tage op til fire med i kamp. Resten af spillet foregår enten på et stort oversigtskort eller i en af spillets mange dungeons.

Spillet er en remaster af Hyperdimension Neptunia Re;Birth 1, der i sig selv var et remake af fra 2010. Der er kommet ny grafik som er nydelig uden at imponere, et nyt fiske-minispil og en række andre små forbedringer. Men der er intet væsenligt nyt under solen, hvis man kender det oprindelige Neptunia-spil. At spillets historie snart har 11 år på bagen, kan man godt mærke og mange af referencerne til og de interne jokes om konsolkrigen er ved at være lidt slidte. På engelsk. PEGI 12.

Hyperdimension Neptunia-universet danner rammen om en række rollespil, senest Megadimension Neptunia VII.