Games / computergames

Neptunia virtual stars


Description


Actionpræget japansk rollespil i Neptunia-serien. De 4 gudinder Neptune, Noire, Blanc og Vert skal redde planeten Emote, som er blevet invaderet af en hær fra Obsoletia. Fra 12 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. May 2021

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 20. May 2021

Actionpræget japansk rollespil i Neptunia-serien. De 4 gudinder Neptune, Noire, Blanc og Vert skal redde planeten Emote, som er blevet invaderet af en hær fra Obsoletia. Fra 12 år.

Det første Neptunia-spil Hyperdimension Neptunia udkom i 2010. Der er pt udgivet 4 hovedspil i serien samt en lang række spin-offs (deriblandt dette). Der findes også animé, manga og musik med seriens figurer. De 4 Neptunia-gudinder får denne gang hjælp af 2 V-Tubere. Undervejs i spillet kan man se klip med rigtige V-Tubere (=YouTubere, som benytter en virtuel karakter). Spillet er et JRPG med 3. person shooter-elementer, og nogle af kampene er rytmebaserede. Der er engelsk tekst og japansk tale.

Spillet har en lang intro på ca. 30 min., hvor man blot skal trykke på X for at komme til næste sætning. Derefter er der en kort tutorial, hvor man lærer de grundlæggende funktioner. Spillet er en blanding af kamp og meget lange dialoger, og det er kun for spillere, som har tålmodighed og lyst til at følge med i historien. Grafikken er uhyre farvestrålende. Men fjenderne er temmelig ensformige og simple. Som det ofte er tilfældet i japanske rollespil, har kvinderne udfordrende kostumer med stort fokus på bryster. PEGI: 12 samt ikon for sprog.

Bibliotekerne har i forvejen 3 titler til PS4 i Neptunia-serien - bl.a. det nyeste hovedspil i serien Megadimension Neptunia VII, som også findes i en VR-udgave.