"Der er skruet helt op for storhedsvanvid og maksimalisme på Saveus' debutalbum, som er skræddersyet til dem, der ikke kan få nok af for meget ... Det klæder Saveus bedst, når Martin Hedegaard tager storhedsvanviddet på sig og lader det fyldige gospelkor tage plads i sangene, som på albummets nok stærkeste nummer med den lidt gammelkloge titel 'Time Can Heal a Man'. Det er sådan et nummer, der giver en lyst til at række hænderne op i vejret og lave en high five med Jesus. Det er de varme, fyldige og frelste soulvibrationer, der klæder Saveus bedst, og gospelkoret får det hele til at gå på i en højere enhed".