Books / fiction for children / roman

Ninja på flugt


Description


Neko møder fem skrappe banditter i skoven. De er vilde, de er farlige - og de har masser af våben. Fem banditter er for mange for Neko, så han stikker af. Mon han kan slippe fra dem ?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Jan. 2016

By

By

Jesper Holtoug

d. 14. Jan. 2016

Neko er ude i skoven for at finde planter, som kan gøre syge raske, og derfor har han ikke sine våben med. I skoven møder Neko fem farlige røvere, der jager ham som en hare, men Neko er hurtig og han er smart. Ninja-spænding for 5-7-årige.

Bogen hører til serien "De små stribede. Tiger" og er den fjerde lette spændingsbog om Ninja og Neko. Bogen fortæller om den unge Nekos møde med nogle brutale røvere og om, hvordan han overlister dem ved at være både klogere og kvikkere end dem. Der er få korte linjer på hver side og lix-tallet er 7. Der er billeder på alle sider, og bogen er i stift bind. Forfatteren kendes for mange andre udgivelser.

Historien er ganske enkel og umiddelbart spændende, dog uden overraskelser i plot eller personer, som ville kunne få fortællingen til at stå tilbage i hukommelsen som noget særligt. Det er effektiv og ikke alt for farlig spænding for børn i indskolingsalderen. Det særlige ved historien er det lidt usædvanlige japanske univers og de specielle, men velfungerende tegninger, som med enkle midler sætter en særlig "ninja-stemning" og samtidig letter forståelsen betydeligt.

Læs også de andre i serien: Neko bliver ninjaNinja i fare og Ninja i fare eller Rune Fleischers mange bøger om Ninja NillerLæs også de andre i serien: Neko bliver ninja og eller Rune Fleischers mange bøger om Ninja Niller.