Books / fiction / digte

Nissemarkedet


Description


Poetisk fortælling fra 1862 om søstrene Laura og Lizzies overgang fra ung til voksen, om farlige drifter og lokkende nisser. Betegnelsen "nisser" skal forstås i deres oprindelige betydning, som dæmonlignende naturvæsner, der skaber ulykke.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. July 2016

By

By

Thomas Olesen

d. 7. July 2016

Vildt og erotisk langdigt fra 1862 af Christina Rossetti om farlige drifter og lokkende naturvæsener. Til læsere af moderne og historisk naturpoesi.

Laura og Lizzie er søstre. En dag hører de lokkende stemmer fra havens nisser. De har intet med jul at gøre, men er nisser i ordets oprindelige forstand, dvs. dæmonlignende naturvæsner, som skaber ulykke. Nisserne sælger dejlige frugter og bær på nissemarkedet (eng.: Goblin market). Lizzie advarer, men Laura falder for fristelsen og køber den forbudne frugt, der er "honning for halsen / men gift for hjertet". Laura mister nu sin livskraft og sygner hen, imens søsteren må finde en kur mod den farlige natur.

Man skal ikke lade sig narre af den danske titel, der kan give misvisende associationer i retning af jul og nuttede nisser. Her er tale om livfuld poesi med rytme og sensuelle ordbilleder fra overgangen mellem teenager og voksen. Fine tegninger af Kathrine Ærtebjerg.

Kan bl.a. læses med Lewis Carrolls Alice i Eventyrland fra 1865, hvor man møder en syret natur med gode og farlige kræfter. Kan også læses med / mod moderne naturpoesiAlice i Eventyrland & Gennem spejlet.