Books / fiction for children / noveller

Nissernes bog : et leksikon af eventyrlig art - kun for nisser


Description


Udgivet i forbindelse med DR-julekalender: Pagten.

Nisseleksikon der knytter sig til julekalenderen Pagten, og bl.a. giver svar på hvorfor ishekse er farlige, og hvorfor det er synd for de røde julenisser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2009

By

By

Inger Søndergaard

d. 26. Oct. 2009

Eventyrlig og anvendelig juleopslagsbog, der vil være rar at have liggende, når julekalenderen fra DR 2009: "Pagten" om kort tid ruller hen over skærmen hos børnefamilier med børn i alderen 4-12 år.

Ophavskvinderne bag bogen er ravneforsker N. Harsberg og troldeekspert T.S. Bestle, der har opfundet denne alfabetiske opslagsbog. De 2 forskere beskriver i et forord, hvordan de fandt den hemmelige bog, der i korte opslag giver et indblik i, hvorfor det er synd for de røde julenisser. Det er en nissebibel med skabelsesberetning, myter, magi, gode råd og nisseopskrifter, som også ser på nutidens menneske og dets vaner. "Pagten" er titlen på årets julekalender. Det er et magisk venskab mellem en nisse og et menneske. Grundtvig i Thyregod var det første menneskebarn, der indgik pagten. I årets julekalender vil endnu en pagt opstå, og bogen her kan danne grundlaget.

Bogen gør op med traditionen om, at der til enhver julekalender skal knytte sig en bog med de 24 afsnit i en tv-serie på en charmerende og anderledes facon, men bogen vil kun være aktuel sammen med julekalenderen "Pagten".

Bogen er utraditionel, eventyrlig og samtidigt nutidig i nissernes skabelsesberetning. Udover den traditionelle nissehistorie indgår nisserne i et nyt univers med ravnen som den øverste art, og hvor lysbringere, solbasser, løvfaldsryttere og ishekse repræsenterer årstiderne. Menneskets vaner er blottet for de kristne traditioner, og tidstypiske opslagsord som: IPod, mobiltelefon og fjernsyn karakteriserer deres juletraditioner.