Games / computergames

No man's sky


Description


The Traveller vågner op på en ukendt planet uden erindring om hvem han er. Han er dog langt fra alene i det gigantiske univers, der drager ham mod galaksens midte. Fra 14 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 21. Oct. 2022

The Traveller vågner op på en ukendt planet uden erindring om hvem han er. Han er dog langt fra alene i det gigantiske univers, der drager ham mod galaksens midte. Fra 14 år.

I spillet, der er et 3. persons open world spil, udforsker man en tilfældigt genereret galakse, med milliarder af planeter, hver med unikt dyreliv. Man kan udforske planeterne til fods, eller flyve over og mellem dem i sit rumskib. Ved at finde ressourcer kan man handle med rumvæsner eller lave nyt udstyr. Historien handler om et mystisk væsen, der lever i galaksens centrum, men før man når så langt, skal man udforske masser af planeter. Quality of life-forbedringer til kontrol og layout gør det en fornøjelse at spille.

<t>52581613 No man's sky (Playstation 4)<t> udkom til PS4 i '16, hvor det fik massiv kritik for ikke at leve op til udviklernes løfter. PS5 versionen indeholder 6 års patches (ca. 30 større opdateringer) og spillet er tæt på det vi forventede at få i '16. Loadtiderne er næsten væk (de er stadig er et problem på PS4) og mængden af forbedringer, både store og små, er overvældende. Spillet har fået grafiske forbedringer så det nu har smukke dynamiske effekter, flot og til tider skræmmende vejr og en større detaljerigdom i alle spillets facetter. På engelsk. PEGI 7.

At udforske og samle ressourcer på en fremmed planet leder tankerne til spil som AstroneerSubnautica - below zero (Playstation 4) og Subnautica - below zero (Playstation 5)At udforske og samle ressourcer på en fremmed planet leder tankerne til spil som Astroneer (Playstation 4) og (Playstation 5).


The libraries' assessment

d. 31. July 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 31. July 2018

Survival action-adventure. Du er netop styrtet ned på en ukendt planet i det ydre rum. Din opgave er at gå på opdagelse, samle ressourcer og kæmpe. Lykkes det dig at samle ressourcer nok, kan du reparere dit rumskib og fortsætte din opdagelsesrejse. For unge og voksne.

Spillet foregår i et gigantisk open world univers, hvor millioner af stjerner og planeter med tilfældigt sammensat flora og fauna er den fysiske ramme. Du er en "traveller", hvis opgave er at kortlægge universet. Du er netop styrtet ned på en ukendt planet. Din første opgave er at sikre din umiddelbare overlevelse, hvad enten din planet er iskold, glohed, radioaktiv eller på anden måde livsfarlig. Dernæst skal du gå på opdagelse og samle ressourcer, så dit rumskib kan blive flyveklart igen. Lykkes du med at reparere rumskibet kan du flyve til andre planeter eller fortsætte rejsen mod galaksens centrum. Nærværende version indeholder udvidelserne Foundation, Pathfinder, Atlas Rises og NEXT. Sprog: engelsk.

Spillet udkom oprindelig i august 2016, hvor det ikke helt kunne indfri de store forventninger. Skuffende grafik, tekniske problemer og mangel på indhold, var kritikpunkterne dengang. Siden er kommet fire udvidelser, hvoraf den seneste, NEXT, er enormt omfattende og vellykket. Opgradering til 4K-grafik er den mest iøjefaldende forbedring. Spillet kan magtes fra 15 år. PEGI: 7 og ikon for vold.

Har lighedspunkter med science fiction-spil som Spore og Mass effect.