Games / computergames

No Straight Roads


Description


Musikbaseret actionspil hvor du som rock-duo'en Bunk Bed Junction deltager i talentshowet Lights Up Auditions. Det går virkeligt dårligt, da dommerne mener at den rockede musikstil er forældet og EDM er fremtiden der skal satses på. For dem der kan lide rytmebaserede actionspil. Fra 12 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 2020

By

By

Martin W Hansen

d. 18. Sep. 2020

Musikbaseret actionspil hvor du som rock-duo'en Bunk Bed Junction deltager i talentshowet Lights Up Auditions. Det går virkeligt dårligt, da dommerne mener at den rockede musikstil er forældet og EDM er fremtiden der skal satses på. For dem der kan lide rytmebaserede actionspil. Fra 12 år.

I dette spil er man, enten solo eller som co-op med en ven, medlemmerne Mayday og Zuke fra bandet Bunk Bed Junktion. De bliver ret hurtigt smidt ud fra en audition afholdt af firmaet NSR, fordi deres musikstil er for meget rock og for lidt EDM som de ønsker skal være den dominerende musikstil i byen Vinyl City. Det vil bandet ikke finde sig i, så de tager kampen op mod NSR og starter en musikrevolution som skal bevise at rock kan ændre verden. Herfra styrer man gruppen mens de crasher forskellige EDM-bands koncerter rundt omkring i byen, og udfordrer dem til en slags beat-em-up hvor fjendernes slag ofte er synkrone med musikken.

Et sjovt, charmerende og både musisk og visuelt farvestrålende spil. Det gør sig både godt som håndholdt spil og som co-op med en ven. PEGI: 12 hvilket også passer godt i bibliotekssammenhæng.

For dem der kunne lide musikspil som Songbird symphonyTaiko no tatsujin (Nintendo Switch) og Taiko no tatsujinFor dem der kunne lide musikspil som Songbird symphony (Nintendo Switch) og .


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2020

By

By

Henrik Schou

d. 18. Aug. 2020

Mayday og Zuke udgør tilsammen rockbandet Bunk Bed Junction. De tager kampen op mod det onde konglomerat NSR, der kontrollerer byen Vinyl City med en militaristisk jernhånd og electronic-dance-musikere, som deres håndlangere. Fra 10 år.

Man spiller enten trommeslageren Zuke eller guitaristen Mayday. Der kan frit skiftes mellem dem da de har forskellige egenskaber og to spillere kan spille sammen og styre hver deres karakter. Missionen er at befri distrikterne i Vinyl City ved at besejre den musiker, der hersker over distriktet og stjæle deres platinplade. Spillet er et 3D action-adventure, med rytme og musik integreret i kampene mod kunstnerne og deres håndlangere. Flere af spillets minispil og bosskampe minder næsten om små rytme- eller dansespil.

NSR er en sjov blanding af genrer, både spil- og musikmæssigt. Spillets action er glimrende og stort set alle fjender bevæger sig eller angriber i takt med musikken i spillet, hvilket gør spiloplevelsen til en dynamisk og musikalsk actionoplevelse. Desværre er spillets univers en smule ensformigt og omgivelserne kan virke meget lineære og restriktive. Historien er relativ simpel og når man først er i gang træder den lidt i baggrunden. På engelsk. PEGI 12.

Spillets farverige tegneseriegrafik og musiske univers leder tankerne tilbage til musikbaserede spil, som fx. gamle Jet Set Radio og Space Channel 5. Brutal legend (Playstation 3) og Beat Saber deler også elementer med NSR.