Books / fiction for children / undervisningsmaterialer

Noahs første spring


Description


Ude på rideskolen er Noah klar til at springe for første gang. Nanna, som har redet i flere år, kigger på, og så kommer Noah pludselig til at spille sej.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Helle Andersen

2007

Bogen i serien Lille Dingo henvender sig til hesteinteresserede drenge og piger sidst i 1. kl. (fra 7 år) Den er velegnet både til fritidslæsning og som læsetræning i skolen eller hjemme.

Bent Faurbys vellykkede og fint afrundede lille fritidshistorie (lix 6) fra rideskolen består af 6 små kapitler. Først lidt berettende om Noahs ridefærdigheder, eller hvad han kan og tør. Derefter mere en blanding af dialog og hans tanker, jo nærmere læseren kommer historiens højdepunkter. Ridelæreren Jens opfordrer Noah til at prøve at springe, og stolt klarer han og hesten Domino et spring på 1/2 meter. Ved andet forsøg glemmer han Jens' råd, rider galop og kigger for meget efter den ridekyndige veninde Nanna og de andre piger. Han falder af hesten, er overrumplet, men tør godt prøve at springe igen, for ellers kan man ifølge Jens risikere ikke at turde springe mere. Sproget er klart og præcist, og der er brugt korte hovedsætninger og typisk 1-4 linjers tekstafsnit. Store udtryksfulde ansigter og fascinerende øjne både hos hest og personer. Jo, Otto Dickmeiss' herlige illustrationer understøtter flot teksten.

Der er kun få bøger på letlæsningsområdet om drenge, der går til ridning. Og drenge er sjældne at se på en rideskole.

Mange 7-8 årige piger elsker heste og ridning og vil læse alle de lette bøger om emnet, de kommer i nærheden af. Også denne. Enkelte drenge vil nok gribe denne lille perle, netop fordi den handler om noget præcist eller en bestemt præstation. Anbefales til børne-og skolebibliotek.