Books / nonfiction

Nøgen naturligvis! : en bog om naturisme i Danmark


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Nov. 2005

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 19. Nov. 2005

Ca. 1.800 personer er medlem af naturistforeninger i Danmark, og emnet nudisme/naturisme har i lange perioder været omgærdet med en nyfigen interesse som denne bog effektivt tager hånd om, og i stedet beskriver naturistlivet i al sin enkelhed og naturlighed. Bachelor i sociologi Stine Josefine Frederiksen har fået opfordringen fra foreningen Danske Naturister til at give et indblik i naturismens verden, og den består af et kortfattet sociologisk studie af naturisterne og foreningslivet, en gennemgang af naturismens historie, en række interviews med naturister samt bidrag af psykoterapeut Carl Mar Møller, sexolog Joan Ørting og formanden for Danske Naturister Kim Bindesbøll Andersen. På dansk foreligger en lille pamflet fra 1932 og enkelte tidsskriftsartikler om emnet, så bogens informationer er tiltrængte. Den henvender sig primært til nysgerrige der ønsker at vide mere om emnet.



Information and editions