Books / fiction / science fiction

Nomader


Description


Tegneserie. Jordboere og sandjarrer skal fejre deres forsoning i Kuala Lumpur, men et dødeligt sammenstød mellem lokale fiskere og rumnomader truer freden.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 21. Aug. 2018

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 21. Aug. 2018

Endnu et flot tegnet space opera-eventyr om de to rumagenter Caleb og Mezoke, der er fanget i et storpolitisk spil, der truer den intergalaktiske fred. For unge og voksne læsere.

Tegneserien om mennesket Caleb og rumvæsenet Mezoke, der er agenter i Det Interplanetariske Diplomatbureau er nået til andet bind. Jordboerne og Mezokes race har været i krig, og nu skal den skrøbelige fred fejres. Det foregår i Kuala Lumpur på Jorden. Da fire fiskere dør på mystisk vis samtidigt med at en race af nomader fra rummet dukker op, blusser volden og hadet mod det fremmede atter op. Dette album indeholder to albums fra den franske science fiction-serie.

Der er dømt kompleks storpolitik og intergalaktisk geopolitik for alle pengene i en ordrig tegneserie, der forventer, at læseren følger med. Tegningerne er stemningsfulde og bredt appellerende, og fremtidsmiljøet skildres fint. Forlaget sammenligner selv serien med Christin og Mezieres "Linda og Valentin", og sammenligningen er forståelig. Dog er "Orbital" mindre eventyrlig og humoristisk end den klassiske serie.

Læsere af netop "Linda og Valentin" samt serien "Cyanns saga" vil være nysgerrige på denne serie. Første bind hed Nærkontakt.



Information and editions