Kom med den forhutlede sikkerhedskonsulent Kristian Wang, når han sammen med politikommissær Susan Hviid opklarer sadistisk kriminalitet. Til dig som er til underholdende og barske krimier.
"Er du klar til dit teselskab, mit lille dukkebarn? Hans stemme er barnligt skinger af indestængt forventning og seksuel ophidselse." Sådan bliver læseren præsenteret for en sadistisk skizofren morder som holder en ung kvinde indespærret og langsomt slår hende ihjel med afløbsrens i teen. Kristian Wang løslades fra en dom for uagtsomt manddrab og politikommissær Susan Hviid bladrer, i et skånejob, henlagte mordsager igennem. Da et hovedløst kvindelig findes i en fiskers garn er de begge snart indblandet i en uhyggelig kriminalsag med ingredienser som mystisk forsvundne kvinder fra varetægt i psykiatrien, hårdkogte bander og barske bagmænd i narko- og pornokriminalitet. Og hvordan med den kjoleklædte skizofrene morder som holder sine specielle teselskaber? Har alt en sammenhæng og kan Wang og Hviid stoppe de sadistiske mord før næste kop te skænkes?.
Underholdende og spændende krimi, som indimellem er så barsk læsning, at sarte sjæle hermed er advaret.
Tredje bog i serie med Wang som hovedperson. Jeg kommer til at tænke på barske krimier af Cody McFadyen, fx Bødlens værksted. Det seksuelt depraverede findes fx også i Stieg Larssons Millennium-serie.