Temaet er ikke ukendt hos Jytte Borberg. Ketty, der vel er et sted i fyrrerne, har forladt sin mand, manufakturhandler og en af spidserne i provinsbyen, efter et ret trivielt ægteskab, hvorhun nærmest har fungeret som medhjælp i forretningen og hjemme som mandens rekvisit og opofrende mor for en nu voksen søn, der er flyttet hjemmefra i et kollektiv. Hun flytter ind på et klubværelsei København for at begynde på en ny tilværelse. Et venskab med en arbejdsløs pige på et af værelserne, en kort hektisk kærlighedsaffære med en fyr og forskellige småjobs åbner hendes øjne for enanden verden. Hun får kontakt med sin søn, der er sløvet helt hen, og med sin mindre søster der lever i et højst rodet forhold. Alt dette udvikler hende lidt efter lidt og hun kan nu begynde at ståpå egne ben. Jytte Borberg fortæller denne hverdagshistorie med vanlig sikkerhed, måske mere rutinepræget og mindre overraskende end hendes senere romaner.