Nürnbergprocessen

Denne fem timer lange dokumentarfilm om retsopgøret efter 2. verdenskrig i Nürnberg henvender sig til et publikum med interesse for 2. verdenskrig og nazismen, jura og etik. Men filmens stof er tungt og især informationstungt og muligvis kun fuldt forståeligt for fagfolk. Den er i hvert fald uegnet som introduktion til emnet for et ikke historisk velfunderet publikum.

USA, England, Frankrig og Sovjetunionen besluttede allerede under krigen, at de nazistiske ledere skulle stilles for en militærdomstol og anklages for forbrydelser mod fred, krigskonventioner og menneskeheden. Og fra 1945 til 1946 blev retten sat i selv samme Nürnberg, som havde dannet ramme om nazisternes partidage. Nürnbergprocessen er gennemfotograferet, og disse dokumentariske optagelser er grundsubstansen i en dokumentarfilm, som også benytter fotos og andet arkivmateriale samt i særdeleshed speak. Stoffet er delt pædagogisk op i tre dele, der skildrer Anklagen, Forsvaret og Dommen. Men her hører pædagogikken så op, for nok er der kronologi, men forløbet er uoverskueligt med voldsom opremsning af fakta og især præsentation af så mange navne, at kun eksperter kan hitte rede i dem.

Filmen er sammenlignelig med andre film om 2. verdenskrig, som er baseret på arkivmateriale. Og Stanley Kramer gjorde med Dommen i Nürnberg, 1961 stoffet til Hollywood-film.

Det spændende materiale mangler sortering og styring, selv om en distance til sejrherrernes rettergang skinner igennem informationsophobningen. En underlig mislykket film.

Read the full assessment