Books / fiction / roman

Nye mål


Description


I foråret 1998 indtager Fliss rollen som overhoved på The Keep, og den ældste af de tre fortvivlede børn fra romanseriens 1. del er herefter parat til at sikre familien et fortsat trygt tilflugtssted i medgang og modgang.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Feb. 2003

By

By

Anny Skov Madsen

d. 21. Feb. 2003

Mange læsere har taget Chadwick-trilogien til sig, og de vil heller ikke blive skuffet her i den tredje og sidste del af den hyggelige, engelske serie. Herresædet "The Keep", som nu er blevet til en fond, er stadig begivenhedernes centrum. Onkel Theo, familiens overhoved, dør. Fliss kommer til at passe sin mand, som efter at være vendt hjem fra Hongkong får et hjerteslag. Men hun elsker stadig sin fætter Hal, som nu også bor på herresædet efter sin skilsmisse. Ubådskaptajnen, Mole, den yngste af de tre søskende, som mistede sine forældre ved en dramatisk ulykke i Afrika, er stadig traumatiseret, men også for ham er der lysere tider i vente, indtil ulykken rammer igen! Romanen foregår 1984 -1998, men tiden er ikke så afgørende for indholdet. Det er familiens ve og vel, de indbyrdes familierelationer, der vægtes. Og hvis man ikke lige kan huske, hvad der er sket i de forrige to bind, så er familiens personer til stadighed genstand for samtale og refleksion i de hyggelige stuer, som har været ramme for mange begivenheder. Det tegner til sidst lyst for Fliss' og Hals forhold, og også næste generation ser ud til at være bæredygtig, så herresædet kan holdes intakt fremover.