"Parret er suverænt dygtige til denne form for klicheskåret rock med klasse, og man lader sig meget let fange ind i forlygterne af medrivende distanceblænderi. I det lettere støjomtågede lydbillede ryster Sune Wagner den ene tindrende guitarlinje efter den anden ud af ærmet, og kompositionerne er skåret over tre, fire gentagne akkorder som et langt omkvæd fra en svunden tid. A lbummets lille variation over gruppens grundformel, de to har spillet løs på i nu ti år, er, at den disede støj har fortonet sig en smule, og der anvendes lidt mere keyboard samt diskret brug af trommemaskine".