Oceanhavet

En håndfuld kuriøse eksistenser indlogerer sig på "Pension Almayer" med meget forskellige formål. Her ved Oceanhavet bor de seks personer: Kunstmaleren med sans for det metafysiske, den unge Adams, en udforskende professor, den forførende kvinde Ann Deviria samt den hypersensitive, svagelige Elisewin med sin protege præsten Pater Pluche. I et kammerlignende spil flettes personerne og deres historier ud og ind mellem hinanden og ikke mindst med de omgivende naturelementer. Det lyder som et kammerdrama, men er udpræget litteratur i en blanding af poetisk og reflekterende realisme. Men det sammensatte persongalleri og genreblandingen kan sammen med den velmodulerede sprogbehandling ikke helt fjerne indtrykket af en roman, hvor de episke elementer ikke ligefrem står i kø og forsømmes lidt på bekostning af æstetiserende sproglige glissandi - så tendenserne til litterær redundans truer med at vælte historiens balance. Det gør ikke Oceanhavet til en dårlig roman. Baricco er en blændende stilist, der gør læsningen til en oplevelse i sig selv - men mest for læsere med sans for det antydede og for sproglige feinschmeckere.

Read the full assessment