Books / fiction / noveller

Octopussy


Description


Noveller med James Bond som omdrejningspunkt for jagt på forsvundet naziguld, dramatisk agentflugt fra Østberlin og snedig afsløring af KGB-agent i forbindelse med en auktion på Faberges juvelbesatte globus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2014

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 4. Dec. 2014

Agenthistorier med James Bond som omdrejningspunkt. Vil især interessere dem, der i forvejen er godt kendt med Bond-universet.

Med denne lille novellesamling som nummer 14 i rækken slutter nyudgivelserne af alle James Bond-historierne. Som i alle de andre bøger skriver Rasmus Paaske Larsen også her en introduktion, der forklarer baggrunden for Ian Flemings bøger. I denne bog kan man endvidere læse en Bond-historie, der for første gang er oversat til dansk, nemlig "007 i New York". Den første historie har Bond som opklarer af et mystisk mord på hans skilærer i Østrig. Først mange år efter forstår man dette mords sammenhæng med forsvundet naziguld. I den anden historie gælder det for Bond om at afsløre en sovjetisk KGB-agent på ambassaden i London, mens den tredje historie skildrer en dobbeltagents dramatiske flugt fra Østberlin.

James Bond-historierne har efterhånden mange år på bagen, men de er fortsat interessant læsning for alle, der holder af den næsten overmenneskelige britiske hemmelige agent.

Ligger i forlængelse af forlagets samlede udgivelse af alle Ian Flemings James Bond-bøger.