Yokos vendinde Ingrid arbejder med at restaurere gamle musikinstrumenter på et tysk slot. Hun finder et mystisk våben, en slags lynfrembringer og tilkalder straks Yoko. Da første skurk erblevet dræbt af lynet, og Yoko har opdaget, hvem der har interesse i våbnet nu, bliver også Vic og Pol involveret. Sammen med en ældre professor, (der arbejder sammen med våbnets opfinder), mangedatamaskiner, helikoptere, fly og anden teknik lykkes det atter en gang Yoko og Co. at forhindre en katastrofe, denne gang af international karakter (olieforurening, våbensalg). Historien i dette13. album foregår i nutiden med bil- og togforfølgelser, surfing osv. Yoko finder sig en ny arbejdsgiver, som hun har lyst til at fortsætte hos, fordi »han arbejder i fredens og livets tjeneste«,som albummets slutreplik lyder. Men trods det smukke slutbudskab er det ikke Yokos menneskelige advarsler til skurkene, men blot et stærkere modvåben, der forhindrer katastrofen. Tegnestilen er somi de øvrige album:Flotte tekniske detaljer (denne gang især af skibe), stereotyp persontegning og rimelig farvelægning. Der er ikke helt så megen forklarende tekst som i mange af de foregåendebind, og historien kan læses fra 5. klasse.