Odins ild

Tyske Ingrid (kendt fra Djævelens orgel) tilkalder Yoko, fordi hun har opdaget et mystisk og meget farligt våben på et gammelt tysk slot. En forbryderbande stjæler våbnet. De vil sænke ensupertanker for at gøre international 'reklame' for våbnet og sælge det. Ingrid, Yoko og vennerne Vic og Pol, som bliver tilkaldt får til opgave at forhindre sænkningen af skibet ud for Bretagneskyst. Det lykkes om end der ryger en forbryder med under aktionen (hvortil Yoko udbryder: Hvor trist - et menneskeliv gik tabt). Tegnestilen er som altid: ret traditionel, klicheprægede figurer(bl.a. den lyshårede Ingrid med 'frikadeller' ved ørerne), meget overfladisk miljøbeskrivelse. Men de meget forenklede billeder, hvor stort set kun hovedpersonerne optræder, gør billedlæsningen retlet. Yoko er som altid modig, dygtig og ufejlbarlig - men samtidig smuk, yderst feminin og glad for til sidst at blive trøstet i Vies stærke arme. Hæftet adskiller sig ikke meget fra de foregående- en banal, ret tynd ogusandsynlig historie, men let forståelig og rimeligt underholdende.

Read the full assessment

Yokos vendinde Ingrid arbejder med at restaurere gamle musikinstrumenter på et tysk slot. Hun finder et mystisk våben, en slags lynfrembringer og tilkalder straks Yoko. Da første skurk erblevet dræbt af lynet, og Yoko har opdaget, hvem der har interesse i våbnet nu, bliver også Vic og Pol involveret. Sammen med en ældre professor, (der arbejder sammen med våbnets opfinder), mangedatamaskiner, helikoptere, fly og anden teknik lykkes det atter en gang Yoko og Co. at forhindre en katastrofe, denne gang af international karakter (olieforurening, våbensalg). Historien i dette13. album foregår i nutiden med bil- og togforfølgelser, surfing osv. Yoko finder sig en ny arbejdsgiver, som hun har lyst til at fortsætte hos, fordi »han arbejder i fredens og livets tjeneste«,som albummets slutreplik lyder. Men trods det smukke slutbudskab er det ikke Yokos menneskelige advarsler til skurkene, men blot et stærkere modvåben, der forhindrer katastrofen. Tegnestilen er somi de øvrige album:Flotte tekniske detaljer (denne gang især af skibe), stereotyp persontegning og rimelig farvelægning. Der er ikke helt så megen forklarende tekst som i mange af de foregåendebind, og historien kan læses fra 5. klasse.

Read the full assessment