Books / fiction for children

Øf øf, Benny


Description


Billedbog. Grisen Benny og hans lillebror vil gerne ud at lege. Mor siger, at de skal passe på nede ved dammen. Benny er ligeglad, og pludselig ryger lillebror i vandet.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2008

By

By

Pia Boisen Michelsen

2008

Billedbog fra 3 år, hvis enkle historie og dejlige billeder også vil kunne glæde et yngre publikum.

Tredje historie om den uregerlige gris Benny. Benny og lillebror vil gerne ud at lege. Mor siger, at de skal passe på ikke at falde i dammen, men Benny er ligeglad. Lillebror falder i vandet og reddes af søde Klara. Benny vil også reddes og hopper i dammen. Men hvordan skal de nu forklare det våde beskidte tøj overfor mor? Moralen er som altid temmelig umoralsk. Benny slipper endnu engang af sted med sine unoder og lærer ikke ret meget af sine fejl. Det svenske børnebogsikon Barbro Lindgren har generelt en forkærlighed for egenrådige figurer, herunder Mors vilde unge for samme målgruppe. Sproget er sjovt og flydende, trods den enkle og kortfattede tekst. De charmerende helsides akvareller har varme jordfarver, mens de udtryksfulde dyr er tegnet op med en lidt firkantet naivistisk sort streg.

Bogen minder meget om sine to forgængere med de forvirrende titler Jamen, Benny dog, 1999 og Jamen dog, Benny, 2002. Andre bøger om uregerlige charmetrolde er bl.a. Tony Ross og den lille prinsesse, fx Jeg vil ha' en kælk!, 2007 samt Nele Moost og den lille ravn, fx Lidt bange har man vel lov at være!, 2006.

En skøn billedbog om den uartige gris Benny. Forfriskende umoralsk historie formidlet i et enkelt sprog med sparsom tekst og dejlige helsides billeder.


Politiken

d. 26. Apr. 2008

By

By

Steffen Larsen

d. 26. Apr. 2008


Berlingske tidende

d. 24. May 2008

By

By

Kari Sønsthagen

d. 24. May 2008