Books / fiction / roman

Og så kom Paulette -


Description


Ferdinand på 70 år bor alene på en stor gård. Men tilfældigheder gør, at gården pludselig bliver beboet af mange forskellige mennesker i denne varme fortælling om solidaritet i et aldersintegreret bofællesskab.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2014

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 4. Aug. 2014

Livsbekræftende og letlæst feel good fortælling om det at blive gammel. Og om det at give livet en ny chance. En bog der kan læses af alle aldersgrupper.

Ferdinand på 70 bor alene på sin store gård i Frankrig. Efter et voldsomt regnvejr beslutter Ferdinand sig for at tilbyde nabokonen, hvis gamle hus er utæt som en si, at flytte ind. Og da Ferdinands gode ven Guy mister sin hustru, får han også tilbuddet. Og snart bliver den gamle gård fyldt med liv. Og så kom Paulette... er forfatterens fjerde roman og den første der er oversat til dansk. De 238 sider er fordelt på 70 kapitler.

Romanen er noget af en bedrift. Let og elegant tager forfatteren fat på store emner som døden, alderdommen og kærligheden. Det store persongalleri bliver aldrig rodet og alle personerne træder frem som levende og autentiske mennesker. Romanen er hurtigt læst og man sidder tilbage med en behagelige følelse i maven. Antræk til noget patetisk punkteres af humoristiske sætninger som følgende, hvor Ferdinands ældste søn beskrives: "Allerede da han var lille, havde han ingen venner, han kunne godt lide at få sin mor til at græde, at trække vingerne af fluer og at bilde sin lillebror ind, at han var en vampyr.".

Romanen er helt sin egen men af andre feel good romaner kunne man læse En mand der hedder Ove og Analfabeten der kunne regne.



Information and editions