Books / fiction for children

Olivia som spion


Description


Billedbog. Olivia hører sin mor tale i telefon, og hun taler om Olivia. Mor fortæller om Olivias mange ulykker, som da hun ødelagde fars skjorter og svinede hele køkkenet til med blåbær. Olivia spionerer, smuglytter og misforstår....

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2017

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 21. Apr. 2017

Den fjerde billedbog på dansk om den lille gris Olivia, der hører "noget" af det de voksne taler om. Hun misforstår, og bliver bange. For børn på 4-7 år og deres voksne i en god dialog om fx at smuglytte og misforstå.

Olivia hører sin mor tale i telefon, og hun taler om Olivia. Mor fortæller om Olivias mange ulykker, som da hun ødelagde fars skjorter og svinede hele køkkenet til med blåbær. Olivia spionerer og smuglytter. Mor siger, at det kunne være rart at sende Olivia hen til et sted, hvor hun kunne lære at fokusere. Olivia hører en anden dag, at far siger, at "det" jo er en "institution". Den næste dag spørger Olivia sin lærer; "Hvad er en institution?". Læreren svarer ar det kan være mange ting, som fx et bibliotek eller et fængsel, og Olivia tror straks det værste, og pakker kufferten med de ting, hun har brug for på en institution.

Bogen balancerer på en knivsæg af alvor og humor. Historien udvikler sig alvorligt for Olivia, der fantaserer og tror at hendes mor vil sende hende på en børneinstitution, et børnefængsel. I virkeligheden er det balletten, en institution, som de skal besøge og opleve. Olivia har en speciel personlighed med lidt kant, og hun kommer ofte "lidt galt" afsted, også i balletten.

Forfatter/illustrator har på dansk udgivet tre andre bøger om Olivia den lille gris, fx Olivia og de andre prinsesser, også præget af de sort/hvide illustrationer med enkelte farvestrejf.