Books / nonfiction

Om medarbejdersamtaler : en bog for ledere og medarbejdere


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2003

By

By

Beth Høst

d. 17. Jan. 2003

"Medarbejderne er vores vigtigste ressource", hører man ofte, og der findes mange titler om ledelsesprincipper indenfor udvikling af de "bløde" værdier. Medarbejdersamtaler, som nærværende bog er inspirationsværktøj til, er nok en af de mest udbredte metoder til at udvikle medarbejdergruppen; en af de bedste og mest efterspurgte på området er Holt Larsen: Medarbejdersamtaler : et strategisk udviklingsværktøj (2. udgave 1997). Om medarbejder-samtaler gennemgår omhyggeligt alle elementer: formål, planlægning, forberedelse, indhold, gennemførelse, teamsamtaler, aftaler og handleplaner og evaluering. Hvert kapitel opsummeres, så læseren hurtigere kan nå frem til dét emne, der aktuelt er brug for. Bogen er ledsaget af et ekstra hefte med alle checklister og skemaer til kopiering eller til at skrive i. Det pointeres, at bogen er for både ledere og medarbejdere. Den er meget deltaljerig i sin gennemgang, men hensigten er, at man kan plukke af ideerne og tilpasse til eget brug. Bogen har en praktisk og jordbundet tilgang til emnet, desværre er den skæmmet af en del skrive-/stavefejl; illustrationerne ligner gammeldags vittighedstegninger. Forfatteren har udgivet en del praktiske bøger bl.a. om mødeteknik, foreninger og undervisning.