Omvejen

En midaldrende mand - den fra Orinoco (1965) kendte Lau Funch - er bogens fortæller, og temaet er hans gøren sit liv op, da han efter en årrække i USA er vendt tilbage til sin barndomsbyKleven, hvor han ernærer sig kummerligt som bestyrer for en 3. rangs biograf. - Indledningsvis gives et fortræffeligt portræt af byens snævre provinsatmosfære og baggrunden for hovedp.s ægteskabmed den fallerede direktør og værnemager Corneliussens datter Sandra (selv bliver han aldrig i stand til at frigøre sig fra den pinefulde bevidsthed om at være »pakhusdrengen«). Med storunderfundighed og sproglig veloplagthed fortælles derpå om årene i det fremmede og ægtefællernes gradvise gliden fra hinanden. -I slutafsnittet skifter tonen til det tragisk-resignerende ogdesillusionerede. Drømmene er borte og kommer aldrig igen. (Eller gør de? Slutlinien lader spørgsmålet stå åbent). Hovedp. er alene og føler sig som et kompromismenneske, der har svigtet alt ogalle, en misantrop, der er ude af stand tilat glæde sig. - Indholdsmæssigt en ret banal historie, men appellerer gennem sin underfundige humor, sin spillende sprogkunst og store underholdendekvaliteter til et stort publikum. Bred anskaffelse.

Read the full assessment