Ondvinter

Første del af ny svensk fantasy-serie for læsere af begge køn fra 13 år. Den superflotte forside skal nok lokke læserne til fadet.

Nordisk fantasy kaldes genren, som har mørke, kulde og tristhed som medspillere, og alle tre ting findes til fulde i denne bog af en forfatter, som ikke før har været oversat til dansk. Bogen handler om de meget forbundne tvillinger Sunia og Wulf, der kastes ud i voldsomme begivenheder, da deres far dør. For de er af en anden æt, som efterstræbes af de uhyggelige galgemænd. Deres hæsblæsende flugt fører dem på sporet af deres rigtige slægt. En slægt eller et blod, som har kræfter til at modstå kulden "ondvinter", som ellers fryser alt andet. Det er en velfortalt, velskrevet men også indviklet bog i et sikkert sprog med en i starten helt speciel fortælleteknik, som jeg aldrig er stødt på før. En Vi-fortæller, som bunder i tvillingernes samhørighed. Det er lidt forvirrende, men som bogen skrider frem er det pigen Sunia, som overtager fortællerstemmen.

Jeg kom straks til at tænke på Alex Uths serie, hvor Marskens hemmelighed (07/43) er den første. Den har præcis samme stemning efter min mening.

Jeg læste denne bog i et stræk og følte jeg var langt væk i en anden verden, som man gør, når en bog er spændende og optager en. Men, som den er sunket på plads, har jeg også tænkt, at jeg håber, man kommer tættere på bogens hovedpersoner i de næste bind. De er ikke rigtigt trådt i karakter som levende personer endnu. Det ser jeg frem til.

Read the full assessment