Niels Vogel, som man kender fra de to citatsamlinger De to første mennesker på Jorden var Hans og Grete og DU er også min søn, Brutus, har bedrevet denne lille sag. Under krigen udsendteforlaget ligeledes en samling muntre skolehistorier. Den foreliggende udgivelse bygger på den gamle, men mange nye episoder er kommet til, og Niels Vogel har kapitelinddelt og skrevet indledninger.Skolehistorierne er inddelt i 12 emner spændende fra skolefag, meddelelsesbog, sommerferie, lærer- og elevbrokker til skolen i de gode gamle dage. Der er korte og lange episoder mellem hinanden,fra 1 linie til 1/2 side. Eleverne skal være forholdsvis gamle for at fatte pointen i alle vitserne, så hvis de skal bruges til oplæsning i en mindre klasse, må læreren i forvejen vælge ud. Man vildog få størst fornøjelse af bogen ved at læse den selv, også fordi pointen i mange tilfælde ligger i en stavefejl. Selvlæsning fra 6.-7. klasse. Claes Movin bidrager til løjerne med en snesmorsomme s/h tegninger.Forsiden, der er morsom og farvestrålende, virker tillokkende. Bogen er meget lig de to første udgivelser, så anskaffelse må bero på disses popularitet hos lærere og elever.