Film / fiction / komedier

Only two can play


Details


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Description


Kvindelige ynder interesserer den frustrerede bibliotekar John Lewis umådeligt. Så da hustruen til bibliotekets bestyrelsesformand spiller op, er Lewis mere end villig. For ikke nok er den utro hustru in spe køn. Hun kan også påvirke sin mand til at give Lewis et bedre job!

Content

Latest edition, film (dvd)

Photogallery


Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2008

By

By

Ulrich Breuning

d. 7. Nov. 2008

Only two can play, 1961, som ved den danske premiere hed Kun for to er legen go', får følgende præcise skudsmål af Bjørn Rasmussen i Filmens hvem hvad hvor: "Social farce om underbetalt bibliotekar, der dagdrømmer om erotik og avancement." Når hertil føjes, at filmens hovedrolle spilles af den geniale komiker Peter Sellers, udkrystalliserer målgruppen sig til bibliotekarer og andet godtfolk samt især elskere af ældre sofistikerede engelske lystspil.

John Lewis hader sit middelklasseliv med kone og to børn i en for trang og umoderne lejlighed. Og han hader sit job som bibliotekar. Men kvinders brystmål og bare lår interesserer ham umådeligt. Så da en flirt af en dulle, der endog er gift med bibliotekets bestyrelsesformand, spiller op, er Lewis mere end villig. For ikke nok er den utro hustru in spe køn. Hun kan også påvirke sin mand til at give Lewis et bedre job!.

Der er lavet flere sædekomedier om mænd med den berømte syvårs kløe, altså mænd, der efter en tid i ægteskabets lænker, får trang til en udenoms affære. Mest berømt er Billy Wilders film, der netop bærer titlen Den søde kløe, 1955.

Film om utroskab er som regel meget moralske, og det gælder også denne. Faktisk får John Lewis ikke sine erotiske fantasier opfyldt, men ender vel hjemme i ægtesengen igen. Filmen var i sin tid dristig ved at vise den svenske skuespiller Mai Zetterling nøgen bagfra, men i dag er det Peter Sellers' mimik og gestik, der gør filmen seværdig trods et tidstypisk, sindigt fortælletempo.