Books / fiction for children / remser

Op ned glad ked : gæt en følelse


Description


Hvad føler du, når din bedste ven skal flytte? Eller når lillesøster har stjålet din cykel? Rimet billedbog om de store følelser. Højtlæsning for 3-5-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2024

By

By

Mette Rabæk Poulsen

d. 5. July 2024

Hvad føler du, når din bedste ven skal flytte? Eller når lillesøster har stjålet din cykel? Rimet billedbog om de store følelser. Højtlæsning for 3-5-årige.

16 korte rim om situationer, der fremkalder forskellige følelser. Fx: "Før så de altid mig. Det gør de ikke nu. Nu ser de bare babyen, og jeg er vildt.... jaloux". Det sidste ord, der forløser rimet, er placeret på det næste opslag. Der lægges op til, at barnet skal gætte hvilken følelse, der hænger sammen med situationen - og det skal selvfølgelig rime! På siderne med vers er en illustration af et barneansigt, der viser følelsen, og på næste dobbeltopslag er en helsides illustration, der viser barnet i situationen.

Marianne Iben Hansen og illustrator, Charlotte Pardi er et stærkt makkerpar, der formår at skabe smukke og vedkommende billedbøger til de mindste. Denne bog er ingen undtagelse. På fornem vis rimer Marianne Iben Hansen situationer og følelser frem, der er genkendelige for alle børn (og voksne), og trækker barnet aktivt med i fortællingen ved at tilføre en mulighed for at gætte, hvilken følelse, der er på spil. Illustrationerne komplimenterer teksten fantastisk fint - specielt er ansigtsudtrykkene hos de afbildede børn ramt virkelig godt. En smuk bog, der kan hjælpe samtalerne om de store følelser på vej.

En anden billedbog om de svære følelser er Hvorfor græder vi?Lille Frøken Pingelpot. Marianne Iben Hansen og Charlotte Pardi står også bag den elskede Lille Frøken PingelpotEn anden billedbog om de svære følelser er Hvorfor græder vi?. Marianne Iben Hansen og Charlotte Pardi står også bag den elskede .