Books / fiction for children / gå på opdagelse

Op og ned ad gaden


Description


Billedbog. Giraffen og Giruffen oplever mange ting på vej til børnehaven. Kan du hjælpe dem på turen ved at åbne låger og finde forskellige ting.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2011

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 2. Mar. 2011

Billedbog for børn på 3-6 år, der kan lide at man skal finde ting og åbne låger, mens man læser. Med den farverige forside og de mange låger inden i kræver bogen ikke megen formidling.

Gå på opdagelses billedbog i stort format med solide sider. I alt 8 opslag og 45 låger. Rammehistorien er Giraffen og Giruffens tur gennem byen til og fra børnehaven. På turen passer de på i trafikken, kommer forbi en brandstation, besøger deres ven Bamse på hospitalet, spiser frokost, leger med de andre børn i børnehaven inden de til sidst siger godnat fra køjesengen i deres børneværelse. Teksten udfordrer læseren til at finde forskellige ting undervejs, bl. a. et lille monster, der minder meget om Mons fra forfatterens pegebogserie. Bag nogle af lågerne gemmer sig vers fra kendte børnesange. En bog med skæg og ballade og rig mulighed for at skabe en god dialog med barnet. Illustrationernes mange detaljer gør, at bogen kan læses flere gange.

Forfatteren har skrevet og tegnet adskillige billed- og pegebøger, bl.a. serien med det lille uhyre Mons. En anden billedbog med låger af samme forfatter kunne være Sigurd og Selma gætter dyr.

Billedbog i stort format om to giraffers tur til børnehaven. Bogen byder på oplevelser med farverige illustrationer fulde af detaljer med skæg og ballade bag lågerne.