Books / nonfiction

Opdragelse af en vinder : pace dine børn til succes og selvværd


Description


Bag sportsstjernernes succes ligger der hårdt arbejde. Pointen er, at talent er stærkt overvurderet. Det handler derimod om træning, træningsmiljøer og forældrenes opbakning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 20. Oct. 2009

Målgruppen er de som interesserer sig for mental træning og personlig selvudvikling, fx sportstrænere og coaches på alle niveauer.

Den tidligere fodboldspiller, coach, forfatter og foredragsholder Rasmus Ankersen (f. 1983), jagter i sin ny bog, assisteret af medforfatteren, Henrik Hyldgaard (f. 1967), tidligere badmintonspiller, kernen i vindermentalitet. Underbygget af videnskabelige psykologiske undersøgelser, og inspireret bl.a. af Gladwells bog Afvigerne - historien om en succes, inviterer bogen på tankevækkende læsning. Det medfødte talent skabt af heldige gener er, hvis man følger bogens overbevisende logik ikke forklaring på, hvorfor Mozart skrev fantastisk musik, hvorfor Beatles blev en succes, hvorfor Tiger Woods sejrer og aktuelt en Simon Kjær pryder fodboldlandsholdet. Interessant teori er fx potentialets forløsning gennem netop 10.000 timers træning med fokus både på mål og vej (proces) til mål. "Ingen bliver gode på egen hånd" lyder en af bogens pointer i afsnittet om at "pace sit barn", fælles for de fleste succeshistorier er, at de alle har fået støtte fra omgivelserne, det gælder fx såvel en Mozart, en Tiger Woods, en Caroline Wosniacki som Kesslers hidtidige eneste overmand Joe Calzaghe.

En banebrydende bog er Gladwells Afviger - historien om succes, Rasmus Ankersen har bl.a. også skrevet En vinders DNA.

Inspirerende og underholdende bog, hvor allerede fotoet på forsiden rækker provokerende "tunge" af middelmådighed og evt. rester af Jantelov.