Books / nonfiction / operaførere

Operaguide


Description


Præsentation af operaens opståen og udvikling samt gennemgang af 125 operaer i kronologisk rækkefølge efter geografisk område og komponist. Korte bekrivelser af komponister, dirigenter og sangere samt handlingsreferater af de mest kendte operaer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2014

By

By

Birgit Hald

d. 24. Mar. 2014

Bogen henvender sig til såvel nye som mere erfarne operalyttere, der her kan få et hurtigt overblik over genrens udvikling, referater af handlingen i de oftest opførte operaer og oplysninger om komponisterne og væsentlige operasangere og dirigenter.

Mogens Wenzel Andreasen (MWA) har skrevet adskillige bøger om klassisk musik, blandt andet Politikens operafører, 3. udg. 2000. Efter en oversigt over genrens opståen og udvikling gennemgår MWA rundt regnet 125 operaer i kronologisk rækkefølge efter geografisk område og komponist. Han beskriver kort komponistens baggrund og virke, hvorefter de kendteste af komponistens operaer får et handlingsreferat og eventuelt en kommentar til musikken. Bagest er der korte biografier over specielt udvalgte dirigenter og sangere, en ordliste samt et stikordsregister. MWA skriver i et meget veloplagt sprog, og han krydrer beskrivelserne med underholdende anekdoter om komponister, sangere og opførelser. Bogen er illustreret med Anne-Marie Steen Petersens sjove, let karikerede stregtegninger af udvalgte komponister og de berømteste af sangerne.

Det er mest nærliggende at sammenligne med Politikens operafører. Dele af teksten er den samme, de noget færre dirigent- og sangerbiografier er ført ajour, og så er layout og udstyr noget mere skrabet. Lottes operabog, 2012, gennemgår kun 40 operaer, men er mere personlig og flottere udstyret.

Bogen er et udmærket, ajourført supplement til de eksisterende operaførere.