Efter udgivelse af seks romaner af Paul Auster på dansk kommer hans første bog, essayet Opfindelsen af ensomhed fra 1982. Den består af to dele "Portræt af en usynlig mand" og "Erindringensbog". Den usynlige mand er hans far, som gennem hele Paul Austers liv føles som fraværende. Ved faderens død gennemgår forfatteren hans ejendele, og dette giver anledning til refleksioner over dennæsten ukendte far. I anden del er det Paul Austers egen rolle som far i forhold til sin lille søn. Denne del kommer også tematisk ind på andre elementer, der indgår i hans senere forfatterskab.Forholdet mellem virkeligheden og skriveprocessen, tilfældets forunderlige indvirkning på livet, hans søgen efter sin egen identitet er blandt emnerne, som skildres gennem den selvbiografiskehovedperson A. Bogen rummer megen viden til forståelse af hans senere værker, og den bekræfter rimeligheden i, at hans forfatterskab blandt nogle læsere har opnået kultstatus. Opfindelsen afensomheder ligesom hans romaneroversat af Jan Bredsdorff til et flydende dansk, som er tro mod forfatterens langsomme skriveproces med intens søgen efter det rigtige ord. Denne bog vil gøre nyelæsere interesserede i Paul Austers forfatterskab.