Books / fiction / roman

Opgøret


Description


I 1496 er Agnes på flugt fra Broderskabets Torn, der ikke skyer nogen midler for at få fat i den magiske bog. En af Broderskabets øverste ledere tager affære for at ændre magten.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2010

By

By

Birgit Sloth

d. 31. Mar. 2010

Ottende og sidste bind i serien Blodbrødre er kun for dem, der har fulgt serien slavisk. Dem er der nogen af, selv om interessen synes aftagende.

Saga Borg er pseudonym for et forfatterkollektiv, pt. Carolla Haglund og Diane Karlstrom. Handlingen er nu nået til år 1496, hvor de gode mennesker centreret om adelskvinden Agnes er på flugt fra den onde Torn, der ønsker at avancere inden for Broderskabet. Efter en dramatisk, men ikke særlig spændende tilfangetagelse, dræber en af Broderskabets overordnede Torn. Han vender dermed Broderskabet fra at styre gennem tortur og tvang til den gode vilje og forhandling. Bogens sidste tredjedel foregår 20 år senere, hvor slægternes børn indgår ægteskab og alt er sand lykke.

Saga Borgs serier er romantiske med overnaturlige/fantastiske elementer. Blodbrødre er fra den svenske middelalder og Jarastavens vandring fra vikingetiden, men historisk, sprogligt og underholdningsmæssigt ligger kvaliteten i bund. Serierne minder om og har samme læsere som Margit Sandemos lange serie Sagaen om Isfolket.

Serien afsluttes her. Desværre synes jeg, at kvaliteten er blevet dårligere for hvert bind.