Books / nonfiction

Opvækst og psykisk udvikling : grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2009

By

By

Jens Verner Nielsen

d. 5. Aug. 2009

Bogen er tænkt som lærebog for pædagoguddannelsen og andre professionsuddannelser som fagligt fundament for en reflekteret praksis.

Bogens tolv kapitler har otte forfattere. De har valgt at give en bred indføring ikke blot i tidens dominerende teorier om relationer og systemtænkning, men også med tilbageblik til klassisk psykoanalyse. Med Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel som en metamodel at sammenholde de øvrige teorier med præsenteres de mest fremtrædende forskere fra Freud og hans efterkommere til nutiden psykoanalytiske faglighed med Winnicott og Kohut som eksempler. Første kapitel præsenterer forbilledligt bogens anliggende og faglige begreber og præsenterer to børn, der bruges som eksempler i bogens øvrige afsnit. Bogens styrke er den brede tilgang til emnet med inddragelse af flere teorier fra tilstødende fagområder, så også teorier om tilknytning og om familiefunktioner og adfærdsterapi præsenteres. Alt er skrevet for at blive forstået med gode forklaringer og med fremhævelse af centrale formuleringer. Efter hvert kapitel er der spørgsmål til egen refleksion og forslag til videre læsning.

Andre lærebøger i psykologi har afsnit om udviklingspsykologi, men ingen nyere udgivelse beskriver så bredt den nyeste viden om børns psykiske udvikling sammenholdt med deres opvækstvilkår.

Bogen giver et lødigt og nuanceret overblik over udviklingspsykologisk forskning og teoridannelse ikke blot for professionsuddannelser, men for alle med interesse i børns opvækst og udvikling.


Sygeplejersken

Årg. 110, nr. 3 (2010)

By

By

Hanne Lindhardt

Årg. 110, nr. 3 (2010)


Sundhedsplejersken

Årg. 41, nr. 4 (2019)

By

By

Lotte Skovgaard Bentzen

Årg. 41, nr. 4 (2019)