Books / nonfiction

Orangeri i haven : selvforsyning med planter


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Aug. 2014

By

By

Stine Grabas

d. 25. Aug. 2014

Til haveinteresserede som godt kan lide beskrivelser med personlig vinkel. Fortællingen er i fokus mere end det er en brugsbog, og det snævrer muligvis målgruppen en del ind.

Personlig beretning om opførelsen af forfatterens orangeri i haven og de tilhørende planter. De første ca. 25 sider handler om tanker og virkeliggørelsen af byggeprojektet. Pelargonier er forfatterens store passion og vi bliver introduceret for forskellige arter samt lidt historie og fakta. Formering og frøsåning nævnes og et større afsnit om stauder, sommerblomster og deres farvesammensætning beskrives. Sidst en kort litteraturliste samt en indholdsfortegnelse. Overordnet set en flot indbydende bog, hvor de flotte fotos udgør størstedelen, men den bliver til tider en anelse for personlig. Den røde tråd står lidt svagt, da bogen omhandler lidt af hvert, så den kan bruges som supplement til de mange andre havebøger.

I stilen minder den mest om Andersens Fryd og lidenskab. Der findes desuden Havehuse & hyggekroge af Søgaard og et hav af bøger, som handler om drivhuse bl.a. Dalbys Vis mig dit drivhus og Drivhusdrømme.

Personlig bog om orangeri i haven, der lige så meget handler om planterne udenfor. Flotte fotos gør bogen indbydende og kan bruges som supplement til den øvrige litteratur.